Se dette nyhedsbrev i en browser

Hilsner fra Knitwork
Flere lækre Rowan-kits
Superfeminin nyhed fra Glerups
Følg os på Facebook og Instagram
Så er det endelig blevet rigtigt efterår med kolde morgener og blæsende dage - lige præcis det, der på engelsk heder sweater weather. På dansk rimer det ikke helt så godt, men det gør ikke årstiden mindre herlig. Det er nemlig tid til at hygge sig med te og strikketøj.
Teen må du selv klare, til gengæld får du i dette nyhedsbrev masser af idéer til strikketøjet - og så lige en lun nyhed til kolde efterårstæer!

Hilsner fra Knitwork

Som du sikkert læste i sidste nyhedsbrev, så var Uldstedet i slutningen af september med på den københavnske strikkefestival Knitwork. Det var nogle hektiske dage, men også dejligt at møde så mange af jer i så flot strik.
 
En strikkefestival er også en chance for at få ny inspiration, og til anledningen havde vi ladet os inspirere af den norske blogger Line Langmo og pakket kits til en superlækker, superenkel hyggesweater i dobbelt Kid Silk Five.
 
Vi ved naturligvis godt, at der er mange af jer, som vi ikke så på strikkefestivalen, og I skal selvfølgelig ikke snydes. Det er virkelig en perfekt sweater til lange hyggedage, ikke i det norske snevejr, men også i dansk regn og rusk.
Derfor kan garn og opskrift nu også købes på vores hjemmeside - lige her, faktisk!
 
Billede af Line Langmo-inspireret sweater i dobbelt Kid Silk Five

Flere lækre Rowan-kits

Scilly fra Rowan, strikket i Felted Tweed og Kid Silk Haze
Suffolk, en herresweater fra Rowan, strikket i Hemp Tweed
Gotland fra Rowan, strikket i Hemp Tweed
Hvad tænker du på, når du tænker på England? Hvis du er bare lidt som os, får du billeder af regn, tåge og nærmest evigt efterår. Måske er vejret grunden til, at Rowans strik bare oser af efterårshygge.
Vi tænker Chilly til at putte sig, når middagen med vennerne er slut, Welsh til have om dig, når du er i skoven dagen efter, og det farvegradauerede mesterværk Scilly til ... bare til hele tiden!
 
Vi lægger løbende flere Rowan-kits op på hjemmesiden - glæd dig til flere nyheder i for eksempel det nye garn Hemp Tweed, en lækker, blød blanding af uld og hamp.
 
Husk, at vi har fået et sidste parti Rowan til gammel pris inden den kommende prisstigning. Det vil sige, at så længe lager haves, kan du købe både Rowan-garner og Rowan-kits til den gamle, billigere pris. Det gælder også de nye kits fra Rowans efterårshæfte.  Alle vores Rowan-kits er naturligvis med dansk opskrift.
Chilly-cardigan fra Rowan
Gale fra Rowan, strikket i Felted Tweed
Welsh-cardigan fra Rowan, strikket i Hemp Tweed

Superfeminin nyhed fra Glerups

Når man har et mærke som Glerups' filtsko, så kunne man tro, at man ville holde sig til klassikerne - filtskoene er trods alt umulige at blive trætte af.
 
Men nu barsler Glerups med både en ny model og et nyt materiale - og vi må sige, at vi er vilde med begge dele!
 
Ballerinaen er det seneste skud på Glerups-stammen, og sikke et skud. Feminin, let i udtrykket og med Glerups' vanlige varme og gode pasform.
Det lette udtryk opnås ikke kun i designet, men også i det nye materiale SilkFit®. SilkFit er et 100% naturprodukt, hvor uld og silke filtes sammen, så ulden lægger sig om silken. Det giver et materiale, der både er blødt, lunt og slidstærkt - alle de bedste egenskaber fra både uld og silke.
 
Ballerinaen findes både til børn og voksne - vi tør godt garantere, at den bliver årets julegavehit!
Ballerina-modellen fra Glerups' filtsko
Få varmen i Uldstederne eller på uldstedet.dk - vi glæder os til at se dig!
 

Følg os på Facebook og Instagram

Vi lægger løbende hurtige nyheder og gode strikketips op på vores Facebook-side, mens de store nyheder stadig kommer her i nyhedsbrevet.  
Hvis du gerne vil følge med i alt hvad der rører sig hos os her og nu, så tjek vores Facebook-side her og "Synes godt om".
 
Hvis du ikke har et Facebook-login, så kan du stadig se siden og læse vores opdateringer.
Nu kan du også følge os på Instagram på brugernavnet @uldstedet - følg os for strikkeinspiration og farveglæde, og del dine egne Uldstedsprojekter under #uldstedet.
Billede af Facebook logo og link til vores Facebook-side
Instagrams-logo - link til Uldstedets Instagram
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
Frameld dig dette nyhedsbrev