Se dette nyhedsbrev i en browser

Ny bog fra Susie Haumann
Årets bedste strikkebøger
Filt på fødderne
Det er 1. juledag - og jeg har ikke noget strikketøj!
Kursuscaféer i Uldstedet
Uldstedet på Facebook og Instagram
 
 
Til jul skal man ikke bare finde på noget at give sine kære - ens kære kommer også og spørger til, hvad man egentlig ønsker sig. Ved du heller ikke, hvad du skal fortælle dem? Eller vil du bare være sikker på at have et lækkert strikketøj til juledagene? Så læs videre.

Ny bog fra Susie Haumann

Wrap fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Tunic fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Stola fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Shawl fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Scarf fra Susie Haumann-bogen Knitwear

En strikkebog er altid velkommen i julesokken, og nu har Susie Haumann begået en ny, der som sædvanlig er fyldt med smukke modeller - denne gang til kvinder.

I Knitwear finder du lækkert strik til din vintergarderobe.
Susie har designet en samling af anvendelige trøjer, bluser og skønne tørklæder, som alle kan indgå i din daglige garderobe. Stilen er enkel, men med et twist i detaljen.

Hæftet indeholder 6 trøjer/bluser og 4 tørklæder, alle strikket i garn fra Isager.

Knitwear kan købes lige her.

 

Forsiden til Susie Haumanns nye bog Knitwear
Robe fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Pullover fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Blouse fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Jumper fra Susie Haumann-bogen Knitwear
Cardigan fra Susie Haumann-bogen Knitwear

Årets bedste strikkebøger

Det har i det hele taget været et år med rigtig mange skønne strikkebøger, og hvis du ikke har fået købt dem allesammen selv, så er de jo oplagte som julegaveønske - eller julegave til dig selv!
 
Det er et helt drømmescenarium: det er d. 25. december lidt henad eftermiddagen, der er tændte stearinlys i vinduerne og juleknas i skålene, børnene er travlt optaget af deres nye legetøj, og nu skal du hygge dig med et lunt tæppe og en smuk strikkebog!
 
Skal det så være Helga Isagers seneste hit Room 606? Lene Holme Samsøes norske eventyr Kofteboken 2? Hvad med Ellen Holms I Skovens Dybe, Strikke Ro inspireret af skovens træer? Eller en anden bog med inspiration fra floraen, nemlig Annette Danielsens Blomsterstrik?
 
Uanset hvad du ender med at pakke op juleaften, tør vi godt garantere, at det bliver en inpirerende eftermiddag under tæppet!
 
Forsiden til Ellen Holms bog
Forsiden til Lene Holme Samsøe og Liv Sandviks bog Kofteboken 2
Forsiden til Helga Isagers bog
Billede af filtsko i lysegrå

Filt på fødderne

Billede af et par røde Glerups-filttøfler, der står på en badebro
Som vi også fortalte i sidste nyhedsbrev, så er Glerups altid et af vores største julegavehits, og det er da absolut heller ikke en overdrivelse, når Glerups har en advarsel om afhængighed på deres æsker.
Det er dog en afhængighed, man får lyst til at dele. Siden jeg fik mine egne, har jeg i hvert fald givet Glerups-sko til flere familiemedlemmer - for så julen efter at se dem give nye par til andre!
 
I år er der ud over de klassiske tøfler, sko og støvler også kommet en nyhed til, nemlig Ballerina-skoen, der findes både til børn og voksne. Ballerinaen er feminin, let i udtrykket og med Glerups' vanlige varme og gode pasform.
 
Glerups kan byttes i en måned efter jul, men hvis du skal have dem inden jul, er det en god idé at skynde dig. Vi har købt ekstra ind, men hvis du skal være helt sikker på model og farve, så bestil senest d. 17. december.
 
Billede af røde hjemmesko i ballerinaform
Billede af ankelsko i lilla
Billede af filttøfler i petrolfarve
Billede af filtsko i lysegrå

Det er 1. juledag - og jeg har ikke noget strikketøj!

Hvis det ikke lyder som et skrækscenarium, så er du gjort af stærkere stof end jeg. Juledagene er perfekte til at slå masker op til noget nyt og spændende. Vi har derfor samlet en flok strikkehits, som du kan ønske dig til jul eller give dig selv - mon ikke du har været sød hele året og fortjent det?
Da Avenue kom i efteråret, sagde Hanne Falkenberg selv, at hun ikke helt vidste, om det var en vest eller en cape.  Til gengæld er det stadig lige let at se, at den er retstrikket, smuk og anvendelig - uanset hvilken af de ti farvekombinationer, du vælger.   
Billede af Hanne Falkenbergs model Avenue
Fra Hanne Falkenberg kom også Maxi, som er et halstørklæde i vævestrik. Maxi strikkes på p. 6 med to tråde af Hanne Falkenbergs Shetlandsuld og fås i ti smukke farvekombinationer.
Du kan købe det lækre tørklæde lige her, men skynd dig, for Hanne Falkenberg går tidligt på juleferie.
Vi har selvfølgelig købt lidt ekstra ind, men hvis du skal være helt sikker på at få lige den model på pindene i juledagene, så er sidste frist onsdag d. 16. december.
Billede af Hanne Falkenbergs Maxi
Hannes Feminine Cardigan er også et dejligt bud på juleferiestrik. Det er ikke et kompliceret mønster, men hvis det er første gang, du skal strikke med to farver, så er juledagene ideelle til at få øvet dig lidt, så det kan gå over stok og sten i det nye år. Hvis du allerede er en haj til de to farver, så kan vi selvfølgelig ikke fortælle dig noget, du ikke allerede ved - bortset fra, at det altså er en rigtig dejlig cardigan, lige så anvendelig over en ensfarvet kjole som sammen med jeans.
 
Billede af Hannes Feminine Cardigan
Føler du dig ikke helt klar til mønsterstrik endnu? Vil du have noget strik, hvor du stadig kan følge med i julens mange gode film? Eller vil du bare også have en af de supermoderne oversize-sweatre? Så er den Line Langmo-inspirerede Norsk Hygge noget for dig - du kan købe den lige her!
Norsk hygge
Også i den stribede afdeling har vi Rowans Merrion, der bare bliver ved med at sælge. Måske er det, fordi snittet gør den til en klassiker, mens striberne sørger for, at de ikke bliver kedelig. Måske er det, fordi garnet, Rowan Fine Tweed, er både rustikt og smukt.
Vi er ikke sikre, men jeg er sikker på, at den er et dejligt strikketøj - køb den lige her.
Merrion fra Rowan
Fra Rowan kommer også den smukke Brannagh-sweater med design af Marie Walllin. Her startes der med masser af glatstrik, så du kan være opmærksom på både gode film og på familien i juledagene, og først senere i mønsteret kommer der lidt krydderi i form at et hulmønster på forstykket og snoninger i skuldrenes raglanindtagninger.
 
Rowans Brannagh, en sweater i Felted Tweed

Kursuscaféer i Uldstedet

Hvis du slet ikke synes, at du er klar til at strikke alle de flotte modeller, så husk, at vi i det nye år starter to kursusrækker: strik og hækling for begyndere. Vores to dygtige medarbejdere Hanne og Annie står for at lære de nye strikkere og hæklere basiskundskaberne, der skal til for at blive glade for og gode til deres nye håndarbejde.
 
Er du god til strik, men har du aldrig fået styr på hækling, eller har du det lige omvendt? Så meld dig til her!
 
Kender du nogen, der længe har snakket om at lære en af delene, men aldrig har fået gjort noget ved det? Så køb deres julegave her!
 
Det foregår i Uldstedet Vendersgade, hvor der er sørget for kaffe, te og kage til alle kursusgangene. Vi glæder os til at se dig, den heldige julegavemodtager eller jer begge to. Tilmelding foregår lige her.
 
Billede af en flettet kurv med blandet garn, sat på et trægulv
Køb dine julegaver i Uldstederne eller på uldstedet.dk - vi glæder os til at se dig!
 

Uldstedet på Facebook og Instagram

Vi lægger løbende hurtige nyheder og gode strikketips op på vores Facebook-side, mens de store nyheder stadig kommer her i nyhedsbrevet.  
Hvis du gerne vil følge med i alt hvad der rører sig hos os her og nu, så tjek vores Facebook-side her og "Synes godt om".
 
Hvis du ikke har et Facebook-login, så kan du stadig se siden og læse vores opdateringer.
 

Du kan også følge os på Instagram på brugernavnet @uldstedet - følg os for strikkeinspiration og farveglæde, og del dine egne Uldstedsprojekter under #uldstedet.
Instagrams-logo - link til Uldstedets Instagram
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
Frameld dig dette nyhedsbrev