Se dette nyhedsbrev i en browser

Sølvsmeden - en ny model fra Uldstedet
Pyramide - en (næsten) ny model fra Hanne Falkenberg
Hele tre bøger på én gang
Noget, vi simpelthen ikke kunne lade være med at dele med dig ...
Uldstedet på Facebook og Instagram
Dette nyhedsbrev er ved at sprækkes af alle de lækre strikkenyheder, så læs bare videre - til sidst er der også en lille gave ...

Sølvsmeden - en ny model fra Uldstedet

Hvis du var en af dem, der var forbi vores stand på Alt om Håndarbejdes messe i Rødovrehallen, så vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak - det var rigtig hyggeligt at se så mange af jer!
 
Men hvis vi ikke sås, skal du selvfølgelig ikke snydes: Du kommer til at se alle de nye modeller fra messen i de kommende nyhedsbreve.
 
En af de mest populære modeller var cardiganen Sølvsmeden, som er en lækker sag strikket i tynd uld og vores mohair/silke-blanding, Kid Seta.
 
Sølvsmeden er en lille forsmag på et hæfte om vævestrik, som er ved at blive skrevet af Sus Gebhard, Uldstedets ejer. Det kommer du naturligvis til at læse mere om, når tiden kommer.
 
Indtil videre kan du dog glæde dig over Sølvsmeden. Du kan købe den både som kit eller vælge dine egne farver - begge dele foregår lige her!
Billede af Sølvsmeden, en model i tynd uld og silke/mohair

Pyramide - en (næsten) ny model fra Hanne Falkenberg

Pyramide er efterhånden en klassiker fra Hanne Falkenberg, men indtil nu har du kun kunnet strikke den i Shetlandsuld.

Foråret er dog på vej, og derfor har Hanne lavet en version af Pyramide, der kan strikkes i Sofistica, Falkenbergs blanding af bomuld og hør.
 
Modellen er så tidløs som altid, men nu kan du altså glæde dig til at spendere sommeren i det kølige garn. Som i alle Hanne Falkenbergs klassiske modeller er der kun benyttet retstrik.
 
Billede af Hanne Falkenbergs Pyramide-trøje, strikket i Sofistica i farvekombination nummer 1

Hele tre bøger på én gang

Det går heldigvis så udemærket!
Februar er højsæson for udgivelsen af lækre strikkebøger. I sidste nyhedsbrev kunne vi vise dig Annette Danielsens kombinerede strikke- og kogebog, Vinterdage.
 
Nu er der hele tre lækre strikkebøger på hylderne. Alle er de strikket i Isager-garn, og alle er de fyldt til randen med med smukke modeller.
Benedicte fra Yndlingsstrik 1
Bernadette fra Yndlingsstrik 1
Forsiden til Katrine Hannibals bog, Yndlingsstrik 1
Vores første nyhed er fyldt med dit nye yndlingsstrik - det tør både vi og titlen godt love!
Bogen hedder nemlig Yndlingsstrik 1 og er Katrine Hannibals første strikkehæfte.
 
Katrine Hannibal kender du måske fra tøjmærkerne Önling og Rosemunde, og hun tager sin tilgang til design med i sin strikkebog.
Ligesom når hun skaber sit færdige tøj, er der nemlig - som navnet antyder - forsøgt at skabe designs, som bliver dit nye yndlingstøj.
 
De ni unikke og feminine strikkeopskrifter er inspirerede af forfatterens eget yndlingstøj og passer ind i enhver basisgarderobe.
Alle modeller er strikket i Isager-garn og findes i str. XS-3XL.
 
Trøje med bådhals fra Nordisk Strejf
Cardigan med isblomster fra Nordisk Strejf
TRøje med grafisk mønster fra Nordisk Strejf
Vores anden nyhed er til de lidt mindre størrelser og hedder Nordisk Strejf.
Nordisk Strejf er det første strikkehæfte fra Anne Ventzels hånd. Anne Ventzel er uddannet beklædningsdesigner fra Designskolen Kolding i 2003 og har vundet flere priser for sine designs.

Hendes første strikkehæfte indeholder syv lune trøjer og en vest til børn i alderen 1 til 4 år. Designet er inspireret af traditionel nordisk strik, men med et meget nutidigt udtryk.

Arbejdet  er i forskellige garner, blandt andet fra Isager og Rowan. Alle modellerne bliver vist i minimum to forskellige garner og farveversioner, så du kan se variationen i udtrykket.
 
Forsiden til Anne Ventzels bog, Nordisk Strejf
Vintage-kjole fra Poetry
Mosaic-taske fra Poetry
Nectar fra Poetry
Forsiden til Sanne Fjallands bog, Poetry
Tredje og sidste nyhed er også en debutant indenfor strikkehæfter, men absolut ikke en debutant indenfor strikkedesign. Sanne Fjalland har nemlig længe lavet designs til både Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin og Kreativ Strik.

Nu er hun så klar sit første strikkehæfte, der har fået navnet Poetry.
Poetry
indeholder med 12 strikmodeller, der tilsammen udgør en meget smuk kollektion. Mest beklædning, men også lidt tilbehør - i alle tilfælde fulde af poesi!
Der er kælet for detaljerne og Sannes sikre stil er gennemgående i både strikdesign og layout.
 

Noget, vi simpelthen ikke kunne lade være med at dele med dig ...

Billede, der viser de forskellige muligheder for Cashmere Lace-halsrør
Til sidst har vi den lovede gave: en mini-opskrift!
 
Vi blev nemlig så vilde med de nye farver i vores lækre Cashmere Lace, at der simpelthen måtte strikkes noget op med det samme.
Det kom der et multifunktionelt strikrør ud af. Øverst kan du se nogle af de måder, røret kan bruges på: hue, elefanthue, halsedisse og pandebånd.
 
Huen laver du ved at vende røret på vrangen, folde det en halv omgang (se billedet nedenfor) og trække den ene side ned over den anden side, så rørets to kanter ligger ved siden af hinanden som på billedet ovenfor.

Du bruger kun et enkelt fed Cashmere Lace, og opskriften er så nem, som den kan blive:
Slå 100 m op og strik rundt i glatstrik til du ikke har mere garn og luk så løst af.
Du bruger en rundpind på 40 cm i størrelse 3 eller 3½. Str. 3, hvis du strikker løst, str. 3½, hvis du strikker stramt.
 
Rørets mange anvendelsesmuligheder gør det noget nær ideelt på f.eks. skituren, og enkeltheden i opskriften gør det til et fremragende projekt til den gode film eller rejsen.
 
Foldevejledning til Cashmere Lace-rørhue
Besøg os i Uldstederne eller på uldstedet.dk - vi glæder os til at se dig.
 

Uldstedet på Facebook og Instagram

Vi lægger løbende hurtige nyheder og gode strikketips op på vores Facebook-side, mens de store nyheder stadig kommer her i nyhedsbrevet.  
Hvis du gerne vil følge med i alt hvad der rører sig hos os her og nu, så tjek vores Facebook-side her og "Synes godt om".
 
Hvis du ikke har et Facebook-login, så kan du stadig se siden og læse vores opdateringer.
 

Du kan også følge os på Instagram på brugernavnet @uldstedet - følg os for strikkeinspiration og farveglæde, og del dine egne Uldstedsprojekter under #uldstedet.
Instagrams-logo - link til Uldstedets Instagram
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
Frameld dig dette nyhedsbrev