Alt om Håndarbejdes messe i Rødovre er efterhånden ved at være længe siden, men vi lever stadig højt på al den positive opmærksomhed, vi fik
I det sidste nyhedsbrev delte vi et af messens hits, Sølvsmeden, med dig. Men også Birgitte Breunings smukke, Sophie Digard-inspirerede hækletørklæder var en succes, ikke mindst fordi Birgitte selv var der til at fortælle om tankerne bag.
Og nu kommer der endnu mere Birgitte Breuning i Uldstedet! Vi har nemlig åbnet for to lørdagskurser, hvor du i selskab med Birgitte kan bruge en eftermiddag på at lære at vælge materialer, hækle enkelt-dele, samle delene og hækle kant omkring tørklædet. Der skal hækles tørklæder af de fineste garner; mest Cashmere Lace, men også alpaca og merino-silke.
Kurserne foregår i Uldstedet Vendersgade d. 12. og d. 19. marts kl. 15-17.30 og kursusprisen dækker både undervisning, kaffe, te og kage.
Samtidig er der hele eftermiddagen 10% rabat på Cashmere Lace, og du vil også kunne købe de lækre tørklædekits til en særlig kursuspris på 575,-
Husk også, at du indtil på mandag har chancen for at vinde et af de lækre kits i konkurrencen på vores Facebookside.
Tilmeld dig et af Birgittes farverige kurser her
|