Se dette nyhedsbrev i en browser

Dobbelt nyhed fra Hanne Falkenberg
Forårskits fra Rowan
Nuttet nyhed til nyfødte (og lidt større!)
 
I dette nyhedsbrev når vi vidt omkring: Vi skal besøge Hanne Falkenberg i Mariager, sige hej til en debuterende strikkedesigner fra København og se japansk inspirerede nyheder fra engelske Rowan - læs glad videre!

Dobbelt nyhed fra Hanne Falkenberg

Vi starter dette nyhedsbrev med en dobbelt nyhed fra Hanne Falkenberg. Ikke alene er der tale om en ny og forårsfrisk model - Sofi combi er også den første model, hvor Hanne kombinerer sine to garner, Shetland no. 2 og Sofistica no. 4.
 
Uldgarnet Shetland no. 2 bliver brugt til jakkens bundfarve, mens bomuld-/hørblandingen Sofistica no. 4 udgør kroppens kontrastfarve.
 
Mønsteret kan se kompliceret ud, men da det er strikket i vævestrik, strikker du kun med én farve ad gangen. Ærmerne er strikket i perlestrik fra ærmegabet, så sammensyninger er der nærmest heller ingen af.
 
Alt i alt: Endnu et hit fra Hanne Falkenbergs hånd - køb den her!
Billede af Hanne Falkenbergs Sofi combi-jakke

Forårskits fra Rowan

Rowans seneste magasin, nummer 59 i rækken, indeholder to kollektioner. Kyoto er inspireret af japanske haver med deres smukt svungne stier og kirsebærtræer, mens Coastal henter sin inspiration fra de engelske kystbyers stille skønhed. Kitsene i dette nyhedsbrev er alle fra den japansk inspirerede kollektion, og alle strikket i tynde mohair- og uldgarner - perfekt til overgangsperioden og til at tage oven på den tynde kjole, når sommeraftenen bliver kold.
 
Som sædvanlig pakker vi selvfølgelig vores Rowan-kits med dansk opskrift.
Osaka fra Rowan
 
Osaka er en cardigan, der med sit blomstrende hulmønster og sine striber i lette pasteller, leder tankerne hen på de første blomster, der springer ud på forårets frugttræer.
 
Saitama fra Rowan
 
Saitama er en let, men lun sag, der har en ideel længde til at have over sommerkjolen og accentuere din talje.
 
Ibaraki fra Rowan
 
Ibaraki er et område i Japan, der især er kendt for sine kastanjetræer. De smukke blomster har givet inspiration til en superfeminin bluse, der vil gøre sig godt over en tynd top og et par smalle jeans.
 
Gifu fra Rowan
 
Gifu er en let sommertop med et bølgende hulmønster inspireret af de bjergtoppe, der omgiver den japanske by af samme navn.
 

Nuttet nyhed til nyfødte (og de lidt større!)

Hvis man er så heldig at have børn i sit liv, som man kan strikke til, så har man samtidig også opskriften på ideelle projekter til forår og sommer. De små størrelser er både lette at overskue, lette at have med på udflugter og lette at strikke på, når voksensweateren bliver for varme at sidde med.
 
Derfor er det ekstra dejligt nu at kunne præsentere en så smuk bog som Louise Frederiksen To Pinde og en Snor.
 
Bogen er stoppet med opskrifter til både drenge og piger. Fra nyfødt over tumling til lidt større, fra inderst til yderst. Og det er slet ikke så svært at strikke, som mange går og tror! Som forfatteren Louise Frederiksen selv siger: ”Alle kan strikke – det er jo bare to pinde og en snor og så nogle få greb, der skal til.”
 
Alle modellerne er strikket i bløde, lune og åndbare materialer og har fokus på både pasform og funktionalitet.
Flere af dem har fine detaljer som fx et lille hulmønster, der giver et meget personligt resultat.
Flere af modellerne er strikket eller kan strikkes i garner fra Uldstedet.
 
Blandt andre bruger Louise CottonWool 3, et super garn til børn, fordi blandingen forener uldens temperaturregulerende egenskaber med bomuldens evne til hurtigt at transportere fugten væk fra huden.
 
Hvis du mod alle odds endnu ikke er overbevist, kan du læse et uddrag af bogen her.
 
Forsiden til Louise Frederiksens bog, To pinde og en snor
Besøg os i Uldstederne eller på uldstedet.dk - vi glæder os til at se dig.
 

Uldstedet på Facebook og Instagram

Vi lægger løbende hurtige nyheder og gode strikketips op på vores Facebook-side, mens de store nyheder stadig kommer her i nyhedsbrevet.  
Hvis du gerne vil følge med i alt hvad der rører sig hos os her og nu, så tjek vores Facebook-side her og "Synes godt om".
 
Hvis du ikke har et Facebook-login, så kan du stadig se siden og læse vores opdateringer.
 

Du kan også følge os på Instagram på brugernavnet @uldstedet - følg os for strikkeinspiration og farveglæde, og del dine egne Uldstedsprojekter under #uldstedet.
Instagrams-logo - link til Uldstedets Instagram
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
Frameld dig dette nyhedsbrev