Se dette nyhedsbrev i en browser
Hækle- og strikkekursus for begyndere
Hæklekurser med Birgitte Breuning
Mikko - ny sommermodel fra Hanne Falkenberg
Woolfolk - eksklusiv nyhed i Uldstedet

Hækle- og strikkekursus for begyndere

I foråret har vi i Uldstedet afholdt to kursusrækker for begyndere - en med hækling og en med strik. Det har været en så stor succes, at vi nu laver en sommerudgave.
 
Der bliver tale om om en kursusrække med tre kursusgange, hvor vores to søde medarbejdere Bodil og Annie tager udgangspunkt i kursisternes ønsker og udgangspunkter for at gennemgå grundteknikkerne for både strik og hækling.
 
Vi skal være i Uldstedet Vendersgade, og det foregår over tre torsdage i maj og juni: d. 26. maj, d. 9. juni og d. 16. juni kl 19-21.
 
Til hver kursusgang er der skruet op for hyggen med for kaffe, te og kage, hvilket som sædvanlig er med i prisen.
 
Billede af garnnøgler og strikkepinde

Hæklekurser med Birgitte Breuning

Og hvis du allerede har lært at hækle, så har vi også et kursus til dig!
 
Mange af jer er vilde med Birgitte Breunings smukke, Sophie Digard-inspirerede hækletørklæder, og mange af jer har også været vilde med de kurser, Birgitte har holdt i Vendersgade. Lyngby er dog blevet lidt overset, men det er slut nu!

Vi har nemlig åbnet tilmeldingen til endnu et kursus, hvor du i selskab med Birgitte lærer at vælge materialer, hækle enkelt-dele, samle delene og hækle kant omkring tørklædet.
Der skal hækles tørklæder af de fineste garner; mest Cashmere Lace, men også alpaca og merino-silke.

Kurset foregår i Uldstedet Lyngby torsdag d. 16. juni kl. 18.30-21.30, og kursusprisen dækker både undervisning, kaffe, te og kage.

Samtidig er der hele aftenen 10% rabat på Cashmere Lace, og du vil også kunne købe de lækre tørklædekits til en særlig kursuspris på 575,- 

Tilmeld dig Birgittes farverige kursus her!

Billede af Birgitte Breuning
Tørklæde i kornblomst-farver
Tørklæde i blå farver
Tørklæde i røde farver

Mikko - ny sommermodel fra Hanne Falkenberg

Masser af farve er der også på Hanne Falkenbergs nyeste hit, Mikko.
 
Mikko er strikket i Falkenbergs Sofistica-garn, en bomuld-/hørblanding, der er perfekt til sommerstrik.
Og Mikko er en perfekt model til sommeren. Det er en kortærmet bluse strikket i mosaikmønster - det vil sige, at du kun sidder med én farve ad gangen.
 
Ryg og forstykke strikkes i ét stykke, så der ikke er nogen skuldersømme, og herefter strikker du masker op langs centerpanelets kanter til de ensfarvede sidestykker og ærmer. Blusen afsluttes med tittekanter i kontrastfarve.
 
Detalje på Mikko fra Hanne Falkenberg
Mikko fra Hanne Falkenberg
Woolfolks logo

Woolfolk - eksklusiv nyhed i Uldstedet

Vi er meget stolte af at kunne præsentere denne sidste nyhed. Uldstedet er nemlig den første skandinaviske forhandler af det superlækre garn fra amerikanske Woolfolk.
Woolfolk er et projekt, der kombinerer skandinavisk designtradition med argentinsk uld - og så er det både lækkert og bæredygtigt.
 
Ulden stammer nemlig fra merinofår, der avles for både deres exceptionelt lækre uld og for deres egenskaber for naturbeskyttelse.
Denne egenskab udøver de, når de afgræsser områder i Patagonien.
 
For dig betyder det, at når du køber garn fra Woolfolk, får du et produkt, der er både har slidstyrke som almindelig merino og blødhed på højde med cashmere. Men samtidig får du uld fra fåreavl, der ikke bare er bæredygtig, men aktivt forbedrer de områder, som fårene afgræsser. Du kan læse mere om både uld og bæredygtighed på Woolfolks egen hjemmeside.
 
Du kan købe Woolfolks garner i Uldstedet Vendersgade og i vores webshop.
Sno fra Woolfolk
Tynd fra Woolfolk
Ovis XXI-merinofår
Vi ses i Uldstederne eller på uldstedet.dk
 

Uldstedet på Facebook og Instagram

Vi lægger løbende hurtige nyheder og gode strikketips op på vores Facebook-side, mens de store nyheder stadig kommer her i nyhedsbrevet.  
Hvis du gerne vil følge med i alt hvad der rører sig hos os her og nu, så tjek vores Facebook-side her og "Synes godt om".
 
Hvis du ikke har et Facebook-login, så kan du stadig se siden og læse vores opdateringer.
 

Du kan også følge os på Instagram på brugernavnet @uldstedet - følg os for strikkeinspiration og farveglæde, og del dine egne Uldstedsprojekter under #uldstedet.
Instagrams-logo - link til Uldstedets Instagram
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
Frameld dig dette nyhedsbrev