|
|
|
|
|
I gamle dage hed efterårsferien 'kartoffelferien', fordi skolebørnene skulle hjælpe til med kartoffelhøsten. Men altså... søde nyhedsbrevsmodtager... vi to er da enige om, at det burde hedde 'strikkeferien', ikke?
Hvis du også skal strikke i strikkeferien. så læs videre!
|
|
|
|
|
|
|
Nu det er strikkeferie, vil vi gerne dele nogle af alle vores lækre nyheder med dig. I begge butikker bliver der derfor i efterårsferien opsat en garnbar: En masse små smagsprøver i forskellige garner, så du både kan prøve dem og vores nye yndlingspinde - Koshitsu fra japanske Seeknit. Så sæt dig ned, få en lille snack og få inspiration til dit næste strikketøj.
Og nu du er her ... skal du så ikke også prøve verdens bedste hjemmesko - filtskoene fra Glerups? De er lune, lader foden ånde og er en af vores største julegavehits hvert år. Hvorfor? De er bar' go'e (ja, undskyld, at vi er platte, men det er de!).
Vi ses til Garnbar!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Puno - nye farver, nye modeller
|
|
Hvor mange yndlingsgarner kan man have? Når man arbejder i Uldstedet, kan man hurtigt få mange! Et af de garner, som vi alle elsker at strikke med er Puno. Puno er lidt særlig. I stedet for at tvinde spundne tråde sammen, er det lavet ved, at man stopper et tyndt kunststofnet med den blødeste alpaca og merino.
Det gør, at arbejder strikket i Puno bliver fyldige som et tykt garn, men meget lette. I denne sæson har vi fået otte nye, smukke Puno-farver, og det har inspireret os til at strikke to modeller op, som er ideelle til efterår og vinter.
Himba er en snoningssag - en basissweater med et twist. Islandske tanker er også perfekt som hverdagssweater med sit nordiske bærestykke.
Og resten af oktober kan du få alle Puno-opskrifter gratis, når du køber det medfølgende garn. Du skal bare bruge rabatkoden:
PUNO
|
|
|
|
|
|
|
Hollywood-guldalder fra Rowan
|
|
Et af de bedste steder at få inspiration til ny strik er film og tv.
Det virker som om Martin Storey blandt andet har set Steve McQueen-filmen Bullitt, da han skulle designe den seneste Rowan-herrekollektion. Her har skuespilleren nemlig en ultraklassisk cardigan på, mens han er på biljagt gennem San Franciscos gader. Og den cardigan, der bærer McQueens navn, oser ligesom han selv af klassisk herretøjsstil.
De to andre Rowan-kits, vi har lagt på hjemmesiden, har samme old school cool og er også opkaldt efter mænd fra Hollywoods guldalder - henholdsvis James Dean og Michael Caine.
Uanset om du strikker til dig selv eller en heldig mand (julen er jo kun 1½ måned væk!), så kommer du til at strikke i et garn, der er lige så klassisk som modellerne, nemlig Rowans Felted Tweed - og kitsene er selvfølgelig med dansk opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|
Så du også denne smukke sag, da den var på vores Instagram i foråret? En af vores kunder havde den på, da hun kom ind i butikken, og vi bad hende resolut om at smide tøjet, så vi kunne fotografere den!
Siden kunne vi simpelthen ikke få de grafiske linjer ud af hovedet, og nu har vi indgået et samarbejde med Gitte, som den talentfulde dame hedder. Det har ført til en kollektion af ultrabløde bluser, der alle er strikket i Cashmere Lace, og alle kommer liiiiige om lidt.
Hold øje med nyhedsbrevet!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi er vilde med garnerne fra Scandinavian Hand Dyed, og I er åbenbart vilde efter at vide, hvordan de laves! Det første kursus, hvor Andrea, kvinden bag de farvestrålende garner, deler ud af sine tricks, er nemlig nu totalt udsolgt.
Hvis du ikke nåede at få billet, skal du ikke miste modet - vi har nemlig arrangeret en ekstra kursusgang!
Her lærer du at farve garner helt efter dit eget hoved ved at bruge enkle teknikker, som kan genskabes i dit eget køkken.
|
|
|
|
|
|
|
|
Uldstedet - Gl. Jernbanevej 7 - 2800 Lyngby - tlf: 45881088 / Vendersgade 3 - 1363 København K - tlf: 33911771
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|